top of page

Radikale med nyt boligskat-forslag

  • Forfatters billede: Mads Øland-Petersen
    Mads Øland-Petersen
  • 31. maj 2015
  • 2 min læsning

680bcd33e3d74b0fa44d9976ae4b9a02_20141120133350L10.jpg

I dag fremlagde Det Radikale Venstre (B) et nyt forslag om boligskat. Forslaget går ud på, at boligskatten skal følge den danske lønudvikling, og samtidig gør plads til at sænke skatten på andre områder.

Det var De Radikales formand, Morten Østergaard, der udmeldte forslaget til pressen, men ikke alle politikere og vælgere synes godt om det. Bl.a. statsminister, Helle Thorning Schmidt, har sagt: "Det er et velkendt Radikalt forslag, men det er ikke nogen særlig god idé. Det er vigtigt, at der er ro om boligskatten, og det har et bredt flertal i Folketinget også sikret, at der er frem mod 2020"

Morten Østergaard og de resterende fra Det Radikale Venstre ser altså ikke ud til at komme igennem med deres forslag. Et eksempel, som tegner et billede af De Radikales position på Christiansborg.

Også Venstres næstformand, Kristian Jensen, har været ude med en kommentar: "Venstre ønsker ikke at beskatte boligejerne hårdere. Vi vil have tryghed om boligejernes økonomi, og blandt andet derfor er der brug for et nyt system til vurdering af ejendomsværdi og grundværdier"

Udover de kritiske udmeldinger fra andre politikere, sættes der også tvivl om De Radikales intention med forslaget. Det er ikke særlig usandsynligt, da rød blok ikke ser ud til at vinde valget over blå blok, at dette forslag muligvis kunne være af hensyn til partiets egne stemmer og meningsmålinger.

Morten Østergaard hævder at have fremlagt dette nye forslag af hensyn til boligejerne, da han mener, at det vil skabe tryghed: "Og når det går skidt, som det har gjort i de senere år, så stiger boligskatterne ikke. Så ved folk, hvad de har at gøre godt med" sagde han til Berlingske.

 
 
 

Comments


Seneste indlæg
Flere indlæg
Arkiv
Følg @politikerendk
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Smid gerne en

kommentar!

bottom of page