top of page

"Det er ikke en spildt stemme"

  • af Mads Øland-Petersen
  • 11. jun. 2015
  • 2 min læsning

115420538_edited.jpg

Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

Kristendemokraterne er i skrivende stund folketingsvalgets mindste parti. Ifølge Berlingske Barometer ligger partiet til at få 0,8% af stemmerne, hvorefter det anden mindste parti, Konservative, ligger til at få 3,5%.

"En stemme på Kristendemokraterne er ikke en spildt stemme" lyder det fra partiformanden, Stig Grenov.

Denne melding kommer efter, at folketinskandidaten, Per Ørum Jørgensen, som stiller op for De Konservative, har sagt: "Det vil være spild af stemmer, fordi partiet ikke kommer over spærregrænsen".

Per Ørum Jørgensen har tidligere været partiformand for Kristendemokraterne, men han advarer altså nu vælgerne mod at stemme på partiet.

Optimisme hos Kristendemokraterne

Stig Grenov tror stadig på, at Kristendemokraterne bliver valgt ind i Folketinget efter dette valg. Det kræver, at de rejser sig fra de nuværende 0,8% til de 2%, som det kræves for at blive valgt ind.

"Det er aldrig stemmespild at stemme på det, man tror på" siger Stig Grenov til DR Nyheder.

Han mener, at det er værre med en taktisk stemme på en af de blå partier, som Per Ørum Jørgensen opfordrer til. Derudover er en stemme på Kristendemokraterne også en økonomisk støtte til partiet, da de i fremtiden kan stille op med flere og større kampagner.

Udover de kritiske udmeldinger om stemmespild, modtager partiet også en masse kritik for deres måde at føre politik. Også her har tidligere partiformand, Per Ørum Jørgensen, været på banen.

"Partiet er blevet en mere fundamentalistisk og religiøs bevægelse, der fordømmer homoseksuelle, er imod fri abort og kun vil redde kristne flygtninge."

Stig Grenov var dog hurtigt ude med svar, da han ikke kan genkende det billede på nogen måde.

"Per Ørum Jørgensen kan ikke komme med et eneste punkt, hvor han kan bevise, at vi argumenterer religiøst. Han kan prøve at se vores partiprogram. Alt er funderet på politiske argumenter. Ikke på religiøse argumenter"

Se Stig Grenov i Mød Partierne på DR1: www.dr.dk/tv/se/fv15/fv15-moed-partierne

 
 
 

Comments


Seneste indlæg
Flere indlæg
Arkiv
Følg @politikerendk
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Smid gerne en

kommentar!

bottom of page